Jako-Bole Teatrets historie

De første år ( 1978 - 1984):

Teatret har eksisteret siden 1978, hvor det kom til verden på et lille beskedent loftsværelse i Niels Ebbesensgade i Aalborg. Jako-Bole fik sit navn af teatrets to ophavsmænd Jakob Magid og Ole Michael Christensen.

De første forestillinger havde den for den tid så typiske kobling mellem teater for børn og teater med børn - dvs., at den dramapædagogiske dimension var integreret i forestillingsforløbet. Med forestillingerne ”Tokanten” og ”Gry på arbejde” drog de to stifterne ud på landevejen. De økonomiske ressourcer var lige så små som entusiasmen var stor. Dog kunne man meget tidligt alliere sig med professionelle kræfter og folk som Nis Boesdal ( senere DR ), Ole Dalgaard ( senere DR )og Niels Andersen ( tidligere skuespillere på Det Kongelige Teater - senere aktiv i bl.a. teatergruppen Banden og Møllen - nu enmandsteatret Vandrefalken ) blev brugt som instruktører og eller dramatikere.

Næste udviklingstrin ( 1984 - 89 ):

Da Erik Bentsens - og senere Henrik Smidt - tilsluttede sig gruppen og Jakob og Ole efterhånden trådte tilbage højnedes aktivitetsniveauet og gruppen voksede. Stor vægt blev lagt på intern uddannelse af skuespillere og workshops, men man sørgede altid for at søge hjælp fra det professionelle miljø. Instruktørsnavne som Knud Dittmer, Bo Samuelsen, Lotte Hermann ,Uffe Kristensen og Per Brahe og manuskriptforfattere som Bent Højby og Otte Pretzmann dukker op i programmerne fra den tid.

Kernen i gruppen forblev dog en gruppe skuespillere uden anerkendt uddannelse. Dette var på den tid ikke noget som skilte gruppen fra andre turnerende teatre med børn som målgruppe. Mange har siden hen skaffet sig papir på sit talent - andre har overgået til anden beskæftigelse.

Man forlod den direkte gøglertraditionen og øgede antallet af skuespillere. Ambitionerne højnedes, med forestillinger som ”Tre øre i timen” (Gerd Rindel), ”Baronens seng” ( efter Holbergs Jeppe på Bjerget) og ”Bulder, Blomsten og Bruden” (Susanne Osten m.fl. ),selv om det i lang tid var ”Karius og Baktus” (Thorbjørn Egner), som sikrede gruppens overlevned rent økonomisk.

Et egnsteater konsolideres (1989-1994):

I 1987 fik Jako-Bole Teatret status som egnsteater og kravene skærpedes. Som administrator ansattes dramaturgen Inge Faaborg og hun (og gruppen) fik lokket Hanne Lundblad ( senere bl.a. Dr. Dante og DR 1 med Rejseholdet) til at skrive og instruere forestillingen ”To sider af samme sag”. Det var også nu teatret for første gang fik stifte bekendtskab med Anders Ramberg som dramatiker og instruktør med ”Skyggen af i går”. Inge Faaborg opdagede, at så meget dramaturgiarbejde var der ikke tid til, da administrationen havde fået sit og hun fik snart arbejde på radioteatrets dramaturgiat. Samarbejdet med Anders Ramberg havde givet smag for mere og han blev ansat som teatrets første egentlige kunstneriske leder. Samtidigt fik man i Annemarie Nødgaard en administrator, som ikke betragtede administrationen som nødvendigt ondt.

Teatret var nu flyttet til nye lokaler i Danmarksgade skole. Lokalerne var næsten ideelle, men man skulle dele faciliteterne med Skolernes Dramacenter og et amatørteater. En del samarbejde blev det vel til, men nu havde teatret vokset så meget, at frustrationen over ikke at have fuld råderet over salen blev mærkbar. Blandt forestillingerne i denne periode denne kan man udover de nævnte notere ”Færgemanden” ( Eva Littauer ), ”Jeg vil ha’ en blå banan”, (Anders Ramberg), som begge fik stor opmærksomhed ved festivalen i Varde 1992. Den faste ensemble skuespillerstab bestod først af Anne Albinus og Claus Bahnsen - senere af Elise Müller og Kim Sørensen.

Teatrets forestillinger var altid lavede for at kunne turnere, men med ”Briggen Tre Liljer” (efter Olle Mattsons bog - dramatiseret af Lone Andrup) i 1993 lavede man en forestilling, som udelukkende var tænkt som stationær. Den indebar også farvel til en fast ensemble og teatret overgik til kontraktansættelser af den kunstneriske personale. Dette umuliggjorde efterhånden en mere omfattende turnévirksomhed og kræfterne koncentreredes til Aalborg og den faste scene. Et efterhånden omfattende udbud af abonnementsordninger krævede et modsvarende stort antal af gæstespil. Mange af de bedste grupper har gennem årene besøgt Jako-Bole Teatret.

Teatret bliver stationært med egen scene (1994 -2000 )

:
På trods af den begrænsede tilgang til den ”store” sal, voksede publikumstallene i Aalborg hurtigt (fra 6.604 i 1993/94 til 15.496 i 1999/00). Anders Ramberg stod for de fleste manuskripter og instruktioner i denne tid. Selv om han havde haft en rolle i ”Briggen Tre Liljer” var det først med ”…så sig da noget !” i 1995/96 han på alvor stillede sig på scenen. Manuskriptet var hans eget, men for instruktionen svarede Gitte Aagaard og forestillingen blev en stor fremgang for teatret..

I 1995 begyndte traditionen med juleforestillinger med ”Jul på hjul” (Anders Ramberg). Det har siden hen blevet en årlig begivenhed i Aalborg.

Teatret havde ikke nogen fast ensemble, men bland de skuespillere, som teatret betragtede som ”sine” i denne periode kan nævnes Kim Sørensen. Tina Nøhr. Lotte Hermann og Barbara Borchorst kom begge til at spille en væsentlig rolle i teatrets kunstneriske udvikling og man så dem første gang tilsammen i ”Englebasse” ( 1997/98 - Anders Ramberg). Siden er det blevet til mange opgaver for dem - både som instruktører og skuespillere.

Men produktionsbetingelserne var langt fra optimale med den begrænsede tilgang til den ”store” sal og løsningen lod vente på sig. Først i år 2000 fik teatret råderet over hele bygningen i hele sæsonen.

Forbedrede produktionsbetingelser 2000- :

De forbedrede fysiske rammer og den væsentligt forbedrede økonomi gjorde det muligt at lave mere teknisk krævende forestillinger. Det resulterede i forestillinger som ”Taskenspillerne” ( 2000/01 - Anders Ramberg/Michael Ramløse ). At teatret kunne lave en så ”stor” forestilling var resultatet af en samarbejdsaftale med Teater Fair Play. Lignende samarbejdsprojekter resulterede i forestillingen ”Vågn op Hans Christian !” (2004/05 - Anders Ramberg ) i forbindelse med H.C. Andersenjubilæet. Samarbejdspartneren var denne gang det næsten nye Himmerlands Egnsteater med Susanne Sangill og Finn Hviid Bredahl i ledelsen. Disse havde blevet sammenført på Jako-Bole Teatret første gang i nyopsætningen af ”Jeg vil ha’ en blå banan !” (2000/01).

Blandt bemærkningsværdige forestillinger i perioden bør derudover nævnes ”Milde Moses” ( 2001/02 - Lotte Hermann), ”Brønden” (2002/03 - Lone Andrup ) og ”Rejsen” (2002/03 - Anders Ramberg)

Teatret fejrede i sæson 2002/03 sit 25-års jubilæum med et udpluk af tidligere forestillinger i nyopsætninger. Valget faldt på ”Lige på grænsen” ( fra 1994) i Hanne Feldings instruktion, ”..så sig da noget !” (fra 1996) i Gitte Aagaards instruktion, ”Englebasse” (fra 1998) i Anders Rambergs instruktion og ”Karantæne” (1991) i Barbara Borchorsts instruktion. Jubilæumssæsonen fik også plads for ”Det var nok bare nogle drengerøve” (Anders Ramberg ) og en noget utraditionel ”Julestue”.

Anders Rambergs periode som kunstnerisk leder afsluttedes med den tidlige nævnte forestilling ”Vågn op - Hans Christian!”

Teatrets fremtid 2005-:

Teatret fik med begyndelse i sæson 2005/06 ny kunstnerisk leder - Steen Nørgaard.

Der foreligger langt fremskredne planer om teatrets flytning til de gamle Nordkraft-bygningerne, som skal danne ramme om et storstilet kulturcenter i Aalborg. Det forventes færdigt i 2009.

En mere udførlig historik findes i teatrets jubilæumsbog ” Vokset fra græsrødderne”, som teatret gav ud i forbindelse med sit 25-års jubilæum i 2003. Bogen kan købes på teatret eller via e-mail og koster 50.-.